Sildebensborde | Indret din bolig med det smukkeste sildebensbord

Sådan indretter du det skønneste hjem med et sildebensbord

Du kender helt sikkert til sildebensparket, men har du også hørt om sildebensbordet? Ellers er det på høje tid, du stifter bekendtskab med dette fænomen, for det er helt sikkert kommet for at blive. Der er således flere og flere, der investerer i smukke og rustikke sildebensborde, og det er der mange gode grunde til.

 

En del af grunden er sandsynligvis, at et sildebensbord på fineste vis balancerer den skandinaviske designmentalitet og det, man ville kalde for ”ny nordisk”. Du får de rene linjer i form af sildebensmønstret samt det naturlige og rustikke i træmaterialet. Dermed går det hele op i en højere enhed, og hvad end du bekender dig til den nye eller den ”gamle” nordiske stil, bør du altså holde øje med sildebensbordene. De kommer helt sikkert udelukkende til at blive mere og mere populære.

 

Sildebensbordene kan fås i alverdens forskellige størrelser og udformninger. Hvad end du gerne vil bruge dit nye sildebensbord som spisebord, sofabord eller natbord, kan du altså med garanti finde en løsning, som får netop dit interiørhjerte til at banke lidt hurtigere.

 

Dit nye sildebensbord vil uden tvivl komme til at være en central del af din boligindretning, så uanset hvor i huset det bliver placeret, kan du med fordel lade det være det bærende element. På den måde får det al den opmærksomhed, det fortjener.

 

Potpourri og andre døde blomster

Et sildebensbord kan fås i forskellige nuancer, men alt andet lige er det fremstillet i træ. Derfor vil du – heldigvis – også altid til en vis grad kunne se træets naturlige konturer og unikke særpræg, og dette lægger op til at skabe et naturinspireret rum, der bygger på skønne, dybe nuancer og naturlige materialer.

 

En af de helt store trends inden for boligindretning har de sidste mange år været grønne planter. Monsteraer, pileaer og sukkulenter i lange baner har domineret boligblogs og Instagram i en lang periode. Deres popularitet fortsætter, men de har efterhånden fået stærk konkurrence. Den kommer fra en (måske) lidt uventet kant, men ikke desto mindre er konkurrenten tilsyneladende det helt store inden for boligindretning netop nu.

Der er naturligvis tale om døde blomster.

 

Det lyder måske nok lidt mærkeligt, men tænk lige over det engang. Skønt potpourri og minderne om mormors blomstrede tapet kan gøre de fleste mennesker glade i låget, og derfor giver det også god mening at implementere de døde blomster i boligindretningen. Det kan du gøre på forskellig vis, alt efter hvad du foretrækker, og hvad der giver mening i din boligindretning.

 

Du kan naturligvis vælge at dekorere væggene derhjemme med blomstret tapet, der ville gøre selv din mormor misundelig, men du kan også implementere de døde blomster på anden vis. For eksempel kan du have velduftende potpourri stående, eller du kan vælge at investere i buketter, der er flotte, både når blomsterne er friske, og når de dør. Der er flere firmaer, der er begyndt at fokusere på netop buketter, der er smukke, selvom blomsterne er døde. Det på én gang rustikke og elegante fra sildebensbordene går perfekt hånd i hånd med blomster – uanset om de er døde eller ej.

 

Bestik i ædle metaller giver et smukt middagsbord

Bruger du dit smukke sildebensbord som spisebord? Skal du dække det fineste middagsbord, som du og dine gæster kan mødes om for at nyde hinandens selskab? Så kan du med fordel vælge at investere i flot bestik, der kan komplimentere sildebensbordet.

 

Guld er det nye sølv inden for bestik, og netop guldbestik passer perfekt til et smukt sildebensbord. Uanset hvilken overfladebehandling træet har fået, vil du kunne se træets knaster og årer igennem, og dermed har sildebensbordet et naturligt udseende. Dette passer helt ideelt sammen med guldbestikket.

 

Dækker du bordet med eksempelvis lækkert lertøj eller keramik og kombinerer det med bestik i guld, bliver dit middagsbord uden tvivl uimodståeligt. På den måde kommer dit sildebensbord til at tage sig helt fantastisk ud, og du kan trygt invitere venner og familie på besøg og måske endda knipse et billede eller to til din Instagram-profil.

 

Der findes et sildebensbord til enhver boligindretning

Sildebensborde fås i alverdens afskygninger. Fællesnævneren er ganske enkelt, at de er fremstillet på samme vis, som et sildebensparketgulv er. Det er derfor klart, at de har en hel del fælles karakteristika, men der er alligevel rig mulighed for at få fingrene i et sildebensbord, som passer perfekt ind i netop din boligindretning. Uanset om du mangler et nyt spisebord, sofabord, skrivebord eller natbord, kan du benytte et flot sildebensbord til formålet.

 

Sildebensborde kan fremstilles i alverdens forskellige træsorter, og uanset hvilken type træ du foretrækker, kan du derfor også få fingrene i et sildebensbord i netop dette materiale. Derudover kan man overfladebehandle sildebensborde på vidt forskellige måder. Dette er i høj grad med til at påvirke, hvordan bordet i sidste ende kommer til at se ud.

 

Ønsker du et stilrent, enkelt og elegant sildebensbord, kan du med fordel vælge et bord, der er behandlet med eksempelvis grå eller hvid olie. Du kan også få et sildebensbord, der er behandlet med sort olie, hvis det er et mørkt sildebensbord, du er på udkig efter.

 

Du kan naturligvis også få et sildebensbord, der blot er behandlet med plejende træolie. På den måde bliver træets unikke særpræg fremhævet, og det beholder sin naturlige farve. Hvad end du vælger, kan du være ganske sikker på, at dit nye sildebensbord kommer til at tage sig godt ud i netop din boligindretning.

 

Er du interesseret i at få specialfremstillet et håndlavet sildebensbord, som til perfektion matcher netop dine ønsker, kan du med fordel kontakte Silva DNA. Her har du mulighed for at få fremstillet et sildebensbord specifikt til dig, og dermed bliver det også, lige akkurat som du gerne vil have det. Uanset hvad du har af borddrømme, kan de blive til virkelighed med hjælp fra Silva DNA.

Relateret af Tags

Kommentarer

Efterlad din kommentar