Plankebordsstel | Hvilke muligheder er der, og hvornår er de forskellige relevante?

Har du forelsket dig i de smukke, rustikke plankeborde? Så er du langt fra den eneste. De bliver nemlig kun mere og mere populære, og i dag kan du derfor også finde et væld af forskellige plankeborde – både af den præfabrikerede slags og af den speciallavede slags. Dermed er der rig mulighed for at finde et plankebord, der passer til netop din boligindretning. Når du skal have fingrene i et lækkert plankebord, skal du blandt andet overveje, hvordan selve stellet skal se ud. Vi kigger her nærmere på netop plankebordsstel.

Hvor markant skal selve stellet være?

Når du skal vælge det rette plankebordsstel, skal du i høj grad overveje, hvor meget fokus du ønsker at lægge på benene. Du kan finde mange forskellige typer stel, som er mere eller mindre markante. Vælger du eksempelvis tynde, rundskårede bordben, vil de ikke tiltrække sig synderligt meget opmærksomhed. Vælger du derimod et kraftigt trapezstel i stål, kan du godt forvente, at det kommer til at virke som blikfang. Desuden kommer et sådant stel til at bidrage med et bombastisk touch til bordet, og dette skal du naturligvis også have for øje.

Om stellet skal tiltrække sig opmærksomhed eller ej, er helt og holdent op til dig og dine personlige præferencer. Lad derfor blot producenten af dit plankebord vide, hvilke ønsker du har til bordet og dets stels udseende. Dermed kan du få fingrene i et plankebord, som er lige nøjagtigt, som du gerne vil have det.

Hvad skal man rent praktisk være opmærksom på?

Når der skal vælges plankebordsstel eller -ben, kan der naturligvis være nogle helt lavpraktiske ting, du skal have for øje. For eksempel kan der være nogle vægtmæssige overvejelser i det. Disse kender producenten af dit plankebord naturligvis alt til, så vedkommende skal nok kunne guide dig og sørge for, at du får valgt et passende stel. Dermed er du sikker på, at stellet kan holde de massive planker.
Der kan desuden være nogle typer stel, der generelt passer bedre til især runde borde, end andre gør. Dette kan plankebordsproducenten ligeledes guide dig i forhold til, så spørg endelig ind til muligheder og begrænsninger ved de forskellige løsninger, så du får valgt det rette plankebordsstel.

Hvilket materiale er du interesseret i?

Lige så vel som du kan finde træplanker i mange forskellige træsorter, kan du naturligvis også få plankebordsstel og -ben i mange forskellige slags træ. Derudover kan de også være fremstillet i en lang række andre materialer, og du finder i dag mange stel i eksempelvis jern. 

Når du skal vælge det rette stel, skal du derfor også overveje, om du ønsker et stel i stål, eller om du ønsker et stel i træ. Det har stor indflydelse på looket af det færdige plankebord, og derfor er det bestemt værd at kigge nøje på de forskellige muligheder.

Når du køber et plankebord, vil det ofte være muligt at skift stellet ud senere hen, hvis du får lyst til dét. Dermed er der mulighed for at ændre på udseendet af dit bord blot ved hjælp af plankebordsstellet, som umiskendeligt gør en stor forskel i forhold til det samlede look. Vil du være sikker på, at det er muligt at skifte stellet ud på et senere tidspunkt, skal du naturligvis forhøre dig hos producenten af dit plankebord. På den måde er du helt sikker på, at du kan ændre på looket senere hen, hvis der bliver behov for det.

Skal bordbenene behandles eller males?

Dit plankebordsstel kan naturligvis blive behandlet på en lang række forskellige måder. Vælger du et stel i træ, skal det gerne have den ene eller anden form for overfladebehandling. Her kan du enten vælge, at stellet blot skal have en gennemsigtig lak eller olie, eller at det skal have en farvet form for oliebehandling. Bruger du eksempelvis en hvidolie til plankebordsstellet, får det et lysere look, men du kan fortsat se alle de fine årer og knaster igennem.

Du kan naturligvis også vælge, at plankebordsstellet ligefrem skal males. Vælger du denne løsning, er det underordnet, hvilken træsort stellet er fremstillet i. Så skal du blot vælge udformningen af stellet samt farven på malingen. Både hvide og sorte bordben giver et klassisk og minimalistisk look. Hvide bordben er generelt fine sammen med lysere planker, imens sorte bordben kan spille fint sammen med plankeborde i mørkere træsorter.

I nogle tilfælde kan du godt kombinere sorte ben med lyse planker, men du skal være opmærksom på, at kontrasten bliver stor og derfor tiltrækker sig opmærksomhed – på godt og ondt.

Få det perfekte plankebord tilpasset til din indretning

Når du skal vælge plankebordsstel, er det vigtigste, at du får det hele til at gå op i en højere enhed. Får du speciallavet et plankebord hos eksempelvis Silva DNA, har du i allerhøjeste grad mulighed for at tilpasse bordet til din boligindretning og dine ønsker. Det skal du naturligvis udnytte til fulde. Derfor skal du også nøje overveje, hvilket stel du skal vælge til dit plankebord, så det samlede look bliver akkurat som ønsket. 

Der er nogle stel, der giver bedre mening end andre i forhold til størrelsen og formen af dit bord. Mange vælger eksempelvis krydsben til runde plankeborde. Tilsvarende er trapezstel populært til aflange plankeborde. Er du i tvivl om, hvad der vil give bedst mening i forhold til dit specifikke plankebord, kan du altid få råd og vejledning hos din producent af plankebordet.

Netop fordi bordet bliver håndlavet specifikt til dig, kan du godt tillade dig at være kræsen. Man kan ikke komme uden om, at et plankebord godt kan være lidt af en økonomisk investering, og derfor skal det også være lige i øjet. Det nytter ganske enkelt ikke noget at tage til takke med et plankebord, du ikke er fuldkommen tilfreds med. Sørg derfor for, at det hele spiller sammen – både i forhold til plankebordets form, størrelse og træsort samt i forhold til plankebordsstellet. Dermed får du det perfekte plankebord, som du kommer til at elske både i dag og om mange år.